På en hybrid arbejdsplads er et skab mest nyttigt, når det kan bruges af forskellige medarbejdere uden manuel nøgleoverdragelse. Smart lockers på arbejdspladsen giver adgang til sikker opbevaring og udlevering via digitale løsninger som en app, mens et cloudbaseret system og et dashboard understøtter administrationen.
Det er en praktisk måde at håndtere skiftende fremmøde og delte ressourcer på. Medarbejdere kan hente eller aflevere pakker, udstyr og andre genstande, mens driften får overblik over brugen og kan administrere skabene centralt.
Her får du et konkret overblik over, hvordan løsningen fungerer i hverdagen, fra adgang og udlevering til administration. Vi gennemgår også, hvilke behov smart lockers kan dække på en hybrid arbejdsplads, og hvad du bør overveje, når skabene skal indgå i virksomhedens arbejdsgange.
Vigtigste pointer
- Se, hvordan digitale adgangsmuligheder kan gøre opbevaring mere fleksibel for medarbejdere med skiftende fremmøde.
- Forstå, hvordan en skybaseret løsning kan spille sammen med HR- og facilitetsstyringens arbejdsgange.
- Få overblik over, hvordan et dashboard understøtter administration af skabe og indsigt i deres brug.
- Vurdér, hvilke aktiver der egner sig til selvbetjent udlevering og returnering i jeres organisation.
- Bliv klogere på, hvilke forhold ved skabsstørrelse, kapacitet og placering der påvirker løsningen i praksis.
Hvad er Smart Lockers, og hvorfor har jeres hybride arbejdsplads brug for dem?
På en hybrid arbejdsplads skal opbevaring kunne følge medarbejdernes skiftende fremmøde. Digitale skabe gør det muligt at hente og aflevere genstande uden at overdrage en fysisk nøgle.
Adgangskontrol og revisionsspor
Adgangskontrol bestemmer, hvem der kan åbne et skab, og en log kan registrere adgangshændelser. Det giver driften et grundlag for at følge brugen og undersøge fejlplaceringer.
Afhængigt af systemet kan medarbejdere åbne skabet med en RFID-brik, et adgangskort, en PIN-kode eller en mobiltelefon. En touchscreen kan vise adgangsvalg, mens et ID-kort giver nøglefri adgang. Når en kollega henter en pakke, kan loggen registrere, hvem der åbnede eller lukkede skabet, og hvornår. Den viser ikke skabets indhold. Aftal, hvilke brugergrupper der må åbne hvilke skabe, og hvordan adgang fjernes, når en rolle ændres.
Typer af smarte lockers
Smarte lockers findes blandt andet som pakkeskabe, medarbejderskabe og skabe til delte aktiver. Vælg ud fra, hvad der skal opbevares, og hvordan medarbejderne skal hente det.
Et pakkeskab kan modtage leverancer, så modtageren selv henter pakken med mobiladgang eller en adgangskode. Medarbejderskabe kan bruges til personlige ejendele, mens skabe til delte aktiver kan understøtte udlevering af eksempelvis bærbare computere eller kontorartikler. Nogle løsninger giver adgang via RFID eller kort, andre via PIN-kode eller smartphone. I Danmark findes leverandører af skabe og digitale adgangs- og administrationsløsninger; sammenlign dem på skabstype, adgangsform og muligheder for at administrere brugere. Et system til smart lockers kan være relevant, når skabe skal indgå i arbejdspladsens daglige håndtering af pakker.
Elektroniske lockers og traditionelle skabe
Et traditionelt garderobeskab låses typisk med en fysisk nøgle eller hængelås, mens et elektronisk skab bruger digital adgang. Forskellen er særlig relevant, når flere medarbejdere deler skabe, eller driften skal administrere adgangen.
Ved nøglefri adgang slipper medarbejderen for at få udleveret og aflevere en skabsnøgle. En administrator kan i stedet styre adgang gennem systemets brugeropsætning, og en log kan vise åbninger og lukninger. Det er relevant for en arbejdsplads med skiftende fremmøde, hvor faste personlige skabe kan stå ubrugte. Delte skabe kan reducere det samlede antal nødvendige skabe med 40-50 %. Elektronisk adgang gør dog ikke selve skabet større eller mere egnet til alle genstande. Vælg derfor adgangstype ud fra medarbejdernes arbejdsgang og det, skabet skal rumme.
Valg og indførelse af lockers
Den rette størrelse og kapacitet afhænger af genstandenes mål, brugertrafikken og den tilgængelige gulvplads. Vurdér også, om medarbejderne skal hente pakker, opbevare ejendele eller dele udstyr.
Indføringen kan tilrettelægges som en tydelig proces:
- Afklar formålet, eksempelvis pakkeudlevering eller adgang til fælles kontorartikler.
- Vælg skabsstørrelser ud fra genstande, kapacitet og placering.
- Fastlæg adgang med RFID, kort, PIN-kode eller mobiltelefon.
- Beslut, hvem der administrerer brugere og gennemgår adgangsloggen.
- Afprøv arbejdsgangen med medarbejderne, før løsningen tages bredere i brug.
Medarbejdere kan hente kontorartikler fra et smart locker, når behovet opstår, uden at vente på en nøgleoverdragelse. En afgrænset afprøvning kan vise, om placering, adgang og kapacitet passer til hverdagen. Brug erfaringerne til at tilpasse opsætningen til den faktiske brug og gøre udleveringen mere smidig.
Anbefaling af skybaseret smart locker med mobilapp
En skybaseret løsning samler brugeradgang og skabsadministration i ét digitalt system. Mobilappen gør det muligt at åbne skabe, mens integrationer kan forbinde adgangsprocessen med arbejdspladsens øvrige systemer.
Integration med HR og facilitetsstyring
En integration forbinder skabsstyringen med HR- eller facilitetsstyringssystemer, så brugeradgang kan følge arbejdspladsens processer. Det mindsker behovet for at vedligeholde de samme oplysninger flere steder.
Når en medarbejder eksempelvis skifter afdeling, kan arbejdsgangen omfatte ændring af adgangen til bestemte skabe. HR-systemet håndterer medarbejderoplysninger, mens facilitetsstyringen kan organisere skabe efter bygning, område eller funktion. Aftal, hvilke oplysninger der skal udveksles, hvem der har ansvaret for dem, og hvordan ændringer håndteres. Så bliver integrationen et konkret driftsredskab frem for endnu et separat system.
Integration med identitets- og aktivsystemer
En forbindelse til et identitetssystem knytter adgangen til medarbejderens digitale brugerprofil. En kobling til et aktivsystem kan forbinde skabsadgang med udstyr som bærbare computere eller tablets.
Ved udlevering af en bærbar kan arbejdsgangen eksempelvis forbinde medarbejderens identitet, skabsadgangen og registreringen af udstyret. Det hjælper driften med at se, hvem der har adgang, og hvilket aktiv processen omfatter. Afgør på forhånd, om skabsplatformen skal udveksle brugeroplysninger, aktivoplysninger eller begge dele. En klar afgrænsning hjælper med at holde data relevante og undgå unødige dobbeltregistreringer.
Integration med virksomhedens it-infrastruktur
Integration med virksomhedens eksisterende it-infrastruktur betyder, at skabsplatformen indgår i det etablerede digitale miljø. Det er vigtigt, fordi app, brugeradministration og skabsstyring skal understøtte den samme arbejdsgang.
Begynd med at kortlægge, hvilke systemer processen allerede bruger. Det kan være adgangsstyring, facilitetssoftware eller registrering af udstyr. Afklar derefter, hvilke oplysninger der skal deles, og hvordan ansvaret fordeles mellem systemejerne. Et standardiseret dataflow gør det tydeligere, hvor en ændring skal foretages, eksempelvis når en medarbejder ikke længere skal have adgang til et bestemt område.
En mobilapp bør passe ind i medarbejdernes daglige arbejdsgang, ikke skabe en ekstra manuel proces. Vurdér, hvordan brugeren identificeres, hvordan adgang gives, og hvordan administratoren håndterer ændringer. Test et konkret forløb, eksempelvis adgang til et skab efter en ændring af brugerens rolle. Afprøvningen kan vise, om integrationen giver et sammenhængende forløb på tværs af HR, faciliteter og it.
Ved valg af smart lockers til arbejdspladsen bør I derfor beskrive både skabenes funktion og de systemer, de skal arbejde sammen med. Det giver et mere præcist grundlag for at vurdere, om løsningen passer til organisationens eksisterende software og processer.
Administration og overvågning via dashboard
Et cloudbaseret dashboard samler administration, adgangsstyring og rapportering for arbejdspladsens skabe. Det giver facility management et fælles overblik uden at gøre skabenes indhold til genstand for overvågning.
Installationen begynder med den fysiske placering og opsætning af skabene samt tilslutning til den digitale løsning. Derefter konfigureres brugeradgang og administratorroller. Den løbende vedligeholdelse omfatter kontrol af skabenes funktion og håndtering af ændrede brugere.
Central administration via cloudsoftware
Central cloudadministration betyder, at administratorer styrer skabe og brugeradgang gennem et fælles softwaremiljø. Det gør daglige ændringer lettere at håndtere på tværs af områder eller bygninger.
En administrator kan eksempelvis tildele et skab til en bruger, ændre adgangen eller frigive skabet til deling. Når en medarbejder skifter afdeling, kan adgangsrettigheder justeres i systemet i stedet for at opsøge en fysisk nøgle. Rollebaserede administratorrettigheder kan adskille den daglige håndtering fra den overordnede administration. Dermed får reception, facility management og it tydelige opgaver i processen.
Digital administration kan give adgang fra forskellige arbejdssteder, når brugeren har de nødvendige rettigheder. Afklar samtidig, hvor softwaren hostes, og om datalagring i Europa passer til virksomhedens krav. Hostingsted, adgangsstyring og ansvar for brugeradministration bør indgå i vurderingen, især når løsningen dækker flere lokationer med forskellige administratorer.
Overvågning og rapportering
Dashboardets rapportering viser skabsbrug og adgangshændelser, så driften kan følge status og administrere kapacitet. Brugsdata kan for eksempel pege på skabe, der sjældent anvendes.
En log kan registrere, hvem der åbnede eller lukkede et bestemt skab, og hvornår. Den dokumenterer hændelser til systemadministration og sikkerhed, ikke indholdet af personlige ejendele. Systemets data handler typisk om adgangshændelser snarere end skabenes indhold. Hvis rapporten viser ledige skabe i et område, kan administratoren undersøge, om tildeling eller placering bør ændres.
Rapporter giver mest værdi, når de knyttes til konkrete driftsbeslutninger. En facility manager kan sammenholde brugsdata med arbejdspladsens funktioner og se, om skabe ved receptionen bruges til pakker, mens skabe ved et teamområde står ledige. Så understøtter dashboardet ressourceplanlægning uden at gøre personlige ejendele til et målepunkt.
En administreret løsning kræver klare rutiner for brugerændringer, fejlhåndtering og gennemgang af logdata. Aftal, hvem der reagerer, hvis en medarbejder ikke kan åbne sit skab, og hvem der må ændre adgangen. Når ansvar og status indgår i en tydelig proces, bliver teknologien lettere at håndtere i den daglige drift.

Sikker selvbetjent opbevaring og udlevering af aktiver
Selvbetjent opbevaring gør det muligt for medarbejdere at hente og returnere aktiver uden en bemandet overlevering. Vær især opmærksom på forkert adgang, mistede genstande, glemte koder og driftsstop, der kan forsinke udleveringen.
Selvbetjent opbevaring og udlevering
En selvbetjent løsning bruger et aflåst skab og digital adgang til at styre udlevering af virksomhedens aktiver. Den kan gøre distributionen af fælles udstyr mere overskuelig, når medarbejdere arbejder på forskellige tidspunkter.
Et konkret forløb kan begynde med, at en it-medarbejder placerer en bærbar computer i et skab. Den tiltænkte bruger får adgang efter virksomhedens procedure, henter computeren og afleverer den igen efter brug. En adgangslog kan vise, hvem der åbnede eller lukkede skabet, og hvornår. Det understøtter ansvarlighed, men erstatter ikke en tydelig proces for registrering af selve aktivet.
På et kontor kan samme tilgang bruges til tablets, opladere eller følsomme dokumenter. Ved dokumentoverførsel bør afsenderen placere materialet i et aflåst skab og give modtageren besked via arbejdspladsens aftalte kanal. Aftal også, hvem der håndterer en fejlplacering, så dokumenter ikke bliver liggende uden en ansvarlig modtager.
Håndtering af udstyr og uniformer
Skabe til delte aktiver organiserer udlevering og returnering af udstyr, nøgler, uniformer og sikkerhedsudstyr. Det gør det lettere at knytte en handling til en bruger, når flere medarbejdere benytter samme genstand.
I produktion eller logistik kan en medarbejder hente en uniform eller sikkerhedsvest før en vagt og returnere den bagefter. En log over skabsadgang kan hjælpe med at undersøge, hvem der senest havde adgang, hvis udstyret mangler. Den viser dog ikke i sig selv, om genstanden blev lagt korrekt tilbage. Beskriv derfor også, hvor returnering sker, og hvem der følger op.
Virksomheder med 50 eller flere medarbejdere kan have behov for at håndtere udlevering og modtagelse af IT-udstyr. En platform til aktiver kan supplere skabets adgangslog med registrering af, hvilket udstyr processen omfatter. Det kan mindske risikoen for fejlplacering, når medarbejdere eksempelvis låner en bærbar computer til hjemmearbejde.
Adgangskontrol fjerner ikke alle driftsrisici. Forkert opsatte brugerrettigheder kan give uvedkommende adgang, mens netværks- eller strømproblemer kan afbryde et digitalt forløb. Planlæg, hvem der håndterer adgangsændringer, og hvilken arbejdsgang medarbejderen skal følge ved driftsstop. Placering, kapacitet og adgang til skabene skal passe til den daglige brug.
Databeskyttelse kræver også afgrænsning af de oplysninger, systemet registrerer. Skabslogge kan indeholde oplysninger om bruger og tidspunkt, men smarte lockersystemer indsamler ikke data om skabenes indhold. Fastlæg, hvem der må se loggen, hvor længe den bruges i driften, og hvordan adgang til oplysningerne styres. Beslut desuden, hvordan data beskyttes, herunder kryptering under overførsel og opbevaring.
Digitale smart lockers på arbejdspladsen
Digitale skabe gør opbevaring til en del af arbejdspladsens digitale infrastruktur. På en hybrid arbejdsplads kan delte skabe tilpasses skiftende fremmøde, så faste pladser ikke står tomme, når medarbejdere arbejder hjemme.
Den digitale værdi handler om mere end at låse en låge op. Skabsystemer kan understøtte arbejdsgange omkring tildeling, brug og returnering, mens organisationen planlægger kapaciteten efter konkrete behov. På et kontor kan medarbejdere eksempelvis bruge fælles skabe på fremmødedage i stedet for hver at have et personligt skab.
Delte smart lockers kan reducere det samlede antal nødvendige skabe med 40-50 %. Det kan frigive gulvplads til andre funktioner, når kontoret ændrer indretning eller arbejdsform. Gevinsten afhænger af, hvilke medarbejdere der deler skabe, hvor ofte de møder ind, og om skabenes størrelse passer til deres ejendele.
Digitale og netværksforbundne infrastrukturer i kontormiljøer kan øge arealeffektiviteten med op til 30 %. Et skabssystem bør derfor ses sammen med kontorets øvrige arealplanlægning. Hvis skabe placeres ved indgangen, kan de eksempelvis understøtte medarbejdere, der kun bruger kontoret enkelte dage. Placeringen skal samtidig passe til den daglige trafik og den funktion, skabene skal have.
Digital aktivstyring bliver konkret, når fysiske skabe indgår i en arbejdsgang. Et team kan bruge skabe til fælles udstyr, mens proceduren beskriver, hvem der må hente det, og hvor det skal returneres. Skabet organiserer den fysiske overlevering, mens organisationens øvrige registrering viser, hvordan udstyret følges som aktiv.
Nogle skabssystemer kan konfigureres til at oplade bærbare computere og tablets under opbevaring. Det kan være relevant, når enheder deles mellem medarbejdere eller skal være klar til næste arbejdsdag. Afklar, om skabenes mål og kapacitet passer til udstyret, og om opladning indgår i den ønskede funktion.
Inden installation bør organisationen sammenholde brugertrafik, skabsstørrelser og tilgængelig gulvplads. Et team med mange daglige afleveringer har andre behov end en afdeling, hvor skabe primært bruges til opbevaring. Kortlæg også, hvilke arbejdsgange der skal være fleksible, og hvilke der kræver en fast placering eller brugergruppe.
Skabsystemer kan være indrettet til at registrere adgang og brug frem for skabenes indhold. Det er en vigtig afgrænsning, når I vurderer funktion og privatliv. Beslut i stedet, hvilke adgangs- og brugsoplysninger der understøtter driften, og hvem der administrerer dem. Vil I se, hvordan digitale smart lockers kan indgå i jeres arbejdsplads, kan løsningen vurderes ud fra jeres indretning og arbejdsgange.
DCA Logic: TP-LINK Omada Gigabit Multi-WAN VPN Router ER605
DCA Logic tilbyder TP-LINK Omada Gigabit Multi-WAN VPN Router ER605 som en del af virksomhedens netværksprodukter. Når I planlægger smart lockers, er det relevant at se skabsløsningen sammen med arbejdspladsens digitale infrastruktur og daglige adgangsbehov.
DCA Logic tilbyder også intelligente skabe, så I kan tage udgangspunkt i, hvad medarbejderne skal opbevare og hente, og hvordan løsningen skal passe ind i jeres arbejdsgange. Routeren og skabene er forskellige produkter; vælg derfor ikke netværksudstyr ud fra en antagelse om, at det automatisk integreres med skabssystemet. Afklar i stedet, hvordan den ønskede opsætning passer til jeres eksisterende miljø.
Kontakt DCA Logic for at drøfte intelligente skabe til jeres arbejdsplads, eller besøg dcalogic.com for at læse mere.
Gør næste skridt konkret
Når I vurderer smart lockers på arbejdspladsen, så begynd med den arbejdsgang, I vil forbedre. Skal medarbejdere selv hente pakker, dele udstyr eller returnere aktiver uden en manuel overlevering? Et klart formål gør det lettere at vælge en passende løsning og afstemme ansvaret mellem drift, reception og it.
Operia kan indgå i vurderingen, når I vil samle relevante driftsprocesser omkring pakker og skabe. Tag udgangspunkt i jeres lokationer, brugergrupper og eksisterende rutiner. Så bliver dialogen konkret, og I kan vurdere, hvordan digitale skabe passer ind i den samlede drift.
Vil I drøfte mulighederne for jeres arbejdsplads, kan I kontakte DCA Logic om smart lockers. Et afklaret næste skridt giver jer et bedre grundlag for at planlægge en løsning, medarbejderne kan bruge i praksis.
Ofte stillede spørgsmål om smarte skabe
Bliver smarte skabe en fast del af fremtidens arbejdsplads?
Smarte skabe kan være en naturlig del af arbejdspladser, hvor medarbejdere deler udstyr eller møder ind på skift. Behovet afhænger af organisationens indretning og arbejdsgange. Et kontor med faste pladser kan have mindre brug for dem end en arbejdsplads med fleksibelt fremmøde og fælles ressourcer. Vurdér løsningen ud fra konkrete funktioner som pakkehåndtering, udlevering af udstyr eller opbevaring af personlige ejendele.
Hvordan øger låse og låsesystemer sikkerheden?
Et digitalt låsesystem begrænser adgangen til brugere med en godkendt adgangsmetode, eksempelvis kort, brik eller kode. Sikkerheden afhænger også af brugeradministration og fysiske rutiner. Når en medarbejder skifter rolle, bør adgangen til relevante skabe følge ændringen. En adgangslog kan hjælpe med at undersøge en hændelse, men viser ikke, hvad der ligger i skabet. Fastlæg derfor tydeligt, hvem der administrerer rettighederne.
Hvordan kan organisationer effektivisere driften med skabsteknologi?
Skabsteknologi kan samle gentagne overleveringer i en selvbetjent proces. Receptionen kan eksempelvis placere en leverance i et skab, hvorefter modtageren henter den uden at koordinere et møde med afsenderen. Et team kan tilsvarende organisere udlevering af fælles udstyr efter dagens behov. Afklar, hvem der lægger genstanden ind, hvem der henter den, og hvordan returnering håndteres.
Hvordan kan smarte skabe forbedre effektiviteten?
Smarte skabe kan spare tid, når medarbejdere ellers skal vente på en nøgleoverdragelse eller finde en bestemt ansvarlig person. Effekten afhænger af skabenes placering og den valgte arbejdsgang. Et skab ved indgangen kan passe til afhentning af pakker, mens udstyr tæt på et teamområde kan være lettere at dele. Undersøg, hvor der opstår ventetid, og afgræns først den proces, der skal forbedres.
Hvordan understøtter smarte skabe pakkelevering?
Et pakkeskab gør det muligt at placere en leverance i et aflåst rum, hvor modtageren kan hente den senere med den aftalte adgang. Det er nyttigt, når leveringstidspunktet ikke passer med modtagerens tilstedeværelse. Receptionen eller den ansvarlige medarbejder bør have en fast procedure for placering og besked til modtageren. Overvej også, om skabenes rum passer til de pakker, arbejdspladsen typisk modtager.
Hvordan sammenligner man automatiserede skabssystemer?
Sammenlign skabssystemer ud fra de arbejdsgange, de skal understøtte, ikke kun låsetypen. Vurdér adgangsmetoder, brugeradministration, logføring og rapportering. Gennemgå også skabenes størrelse, placering og kapacitet i forhold til genstandene, der skal opbevares. En konkret afprøvning, eksempelvis udlevering og returnering af en delt tablet, kan afdække forskelle, som en produktbeskrivelse ikke viser.
Hvordan vælger man de billigste smarte skabe til erhvervsbrug?
Den laveste anskaffelsespris er ikke nødvendigvis den mest økonomiske løsning, hvis skabe mangler den nødvendige kapacitet eller adgangsstyring. Sammenlign derfor skabstype, størrelse, administrationsbehov, installation og den arbejdsgang, løsningen skal understøtte. Prisen afhænger af den konkrete løsning og oplyses efter en forespørgsel på tilbud. Se især på, hvilke funktioner der er nødvendige, og undgå at betale for egenskaber, som ikke løser et reelt driftsbehov.
Hvad er smarte skabe på en arbejdsplads, og hvordan fungerer de?
Smarte skabe på arbejdspladsen kombinerer aflåst opbevaring med digital adgang og administration. Medarbejderen åbner et tildelt eller delt skab med den adgangsmetode, organisationen har valgt. Skabet kan bruges til pakker, arbejdsudstyr eller personlige ejendele. Administratoren styrer brugeradgangen og kan bruge hændelsesloggen til driftsformål. Den konkrete funktion afhænger af skabstypen og den valgte arbejdsgang.
Vil I vide mere? Se hvordan DCA Logic arbejder med smart lockers med Operia – eller book et uforpligtende møde.